Det er vel nok fordi man dengang havde Beolab højtalerne i 2 udgaver Beovox Penta uden forstærker og samtidig Beolab Penta I med indbygget forstærker. Beolab Penta højtalerne er egentlig ikke en aktiv højtaler, men mere en Beovox højtaler med en forstærker og et normalt passiv delefilter indbygget.
På det tidspunkt havde B&O's recievere og andet udstyr egne forstærkere som benyttede almindelig passive Beovox højtalere og Penta I var vel et første skridt på vejen for at lave en kraftfuld (aktiv) høtaler, som iøvrigt også kunne tilsluttes andet HI-FI udstyr, - dog uden et virksomt display. Jeg vil mene at højtalersignalet fra de forskellige anvendelige B&O forstærkere var rimeligt godt, så de fleste - ihvertfald B&O købere - ikke kunne høre nogen forringelse i lydsignalet, selvom det faktisk blev dæmpet og igen blev forstærket, som du selv nævner. Smæk på drengen var der ihvertfald og Penta højtalerne pyntede i enhver stue og var lettere at acceptere for ægtefællen!
Senere kom så Power Link og Penta II og III som i bund og grund var lig med Beolab Penta I, men med få ændringer i forstærkeren og delefiltret, og selvfølgelig tilslutningsmuligheden.
Beolab Penta er selv i dag nok en særdeles god højtaler med mange kvaliteter, men efterhånden kræver de fleste lidt vedligeholdelse med udskiftning af bl.a. diverse komponenter i delefilter og forstærker og ofte udskiftninger højtalerenheder.