Velkommen til Beoworld !
Beomaster 8000 er en skøn receiver, jeg bruger selv sådan een hver dag og ville ikke være foruden.
Varmeproblemet skyldes som regel en defekt tomgangs-regulering. Den må skiftes og efterjusteres.
Når man så er i gang, skifter man også DC offset reguleringen og samtlige kondensatorer i udgangen
(plus måske et par stykker andre udvalgte steder).
Og så laver man også lige den anden kanal mens man er igang, for det vil også snart ske dér og de vil så
igen blive ens.
Sammen med et check for dårlige lodninger osv, er det faktisk efterhånden standard og nødvendigt
på alle Beomaster 8000 så intet mystisk her.
Udfald af displays kan skyldes flere ting. Displayet selv kan være i stykker (det kan genopbygges) og
der kan være dårlige forbindelser fra processoren til displayet.
Begge dele ses ofte og det kan sagtens repareres.
Det er nok rigtigt, at B&O ikke længere kan levere dele til Beomaster 8000 men det skyldes nok, at
reparatøren i dette tilfælde efterspurgte hele moduler (f.eks. en hel udgang eller et komplet display-modul)
og disse er udgået forlængst. Beomaster 8000 er dog, i det store hele, opbygget af forholdsvis almindelige
komponenter, som sagtens kan købes endnu, dog måske ikke hos B&O men så andre steder og de
fleste standard fejl på Beomaster 8000 kan således repareres hvis man kan fejlfinde og reparere på
komponent-niveau og ikke kun på modul-udskiftningsbasis.
Tuner udfaldet kan sagtens også skyldes dårlige forbindelser, det skulle i givet fald ikke være første gang.
Reparations-prisen er altid svær at gætte på. Din reparatør har muligvis givet lidt plads til uforudsete ting og
måske lidt ekstra tid til at sætte sig ind i apparatet, men umiddelbart vil jeg gætte på en realistisk
pris omkring det halve, afhængig af den nøjagtige årsag til fejlen på displayet.
Hvis alt håb var ude med de symptomer, var der slet ikke flere Beomaster 8000 tilbage.
Du bør ikke bruge den før den er repareret. Hvis først noget brænder "rigtigt" af, kan det blive dyrt.
Martin