|
Untitled Page
ARCHIVED FORUM -- April 2007 to March 2012 READ ONLY FORUM
This is the first Archived Forum which was active between 17th April 2007 and
1st March February 2012
Latest post 06-21-2010 4:06 PM by Friedmett. 6 replies.
-
02-13-2010 4:59 PM
|
|
-
LDJ
- Joined on 02-13-2010
- Posts 4
|
Defekt Beogram 8000 pladespiller - de-lamineret tacho skive
Hej!
Jeg har en Beogram 8000 pladespiller, som jeg købte i 1983, sammen med en Beomaster 8000 plus en Beocord 8000. Pladespilleren er nu den eneste del af det hele der virker, og kun delvis. Resten er parkeret på loftet. Jeg kan ikke nænne at smide delene på genbrugspladsen, jeg kan nemlig stadig huske hvad de kostede i 83.
Jeg konstaterede for flere år siden, at tacho skiven var begyndt at de-laminere, da jeg skilte grammofon ad, fordi den var begyndt at svinge i hastighed når den spillede grammofon plader.
Jeg kontaktede B&O i Struer, for at købe en ny tacho skive, men de kunne kun sælge mig et komplet pladetallerkennav med tacho skive, og jeg syntes det var for dyrt.
Jeg har endelig fået taget mig sammen til at indstallere min aflagte PC som et media center i stuen. Det hele fungerer, med den nye 52" LCD skærm, BD afspiller, DVD afspiller (fordi BD afspilleren ikke kan afspille S-VCD eller VCD'er) samt den Technics receiver der afløste Beomaster 8000 for efterhånden mange år siden. Det eneste der ikke virkede godt var grammofonen, den var jo ikke blevet bedre af at stå stille i flere år.
For at gøre en lang historie kort, så søgte jeg på Google efter reservedele til grammofonen, og jeg fandt en del positiv omtale af en person som de kaldte Martin/Dillen, og han skulle efter hvad jeg har læst kunne skaffe et rep kit til en Beogram 8000.
Nu har jeg meldt mig som nyt medlem på Beoworld, fordi jeg troede jeg kunne sende ham (eller dig Martin hvis du læser med her :-) en PM. Jeg kan bare ikke finde ud af hvorledes jeg bærer mig ad med at sende en PM til ham. Det er muligt at han har fravalgt at ville modtage PM's fra alle?
Hvis der er een her, som vil fortælle mig hvordan jeg kommer i kontakt med ham, vil jeg blive glad
I øvrigt er jeg en gammel B&O fan. Jeg arbejdede på B&O i 1954, i ca. 3 mdr. Jeg var arbejdsdreng, og arbejdede sammen med en prøvemester Bitsch, bror' til opdagelsesrejsende Jørgen Bitsch. Mit arbejde bestod i at stemple garanti numre på radiorør. Desværre gik det ikke særlig godt for B&O i de år, så jeg blev fyret sammen med en hel del andre.
Jeg nåede nu at opleve lidt. Jeg så direktør Bang, dengang hele B&O's personale var sendt ud på gaden for at se på solformørkelsen den 30. juni 1954 (Google er en ven) Jeg hørte osse' en stereo demonstration, i B&O's auditorium, men jeg var vist for ung til at vide hvad det drejede sig om
Jeg blev forresten osse' sendt på laboratoriet for at hjælpe dem med at teste en grammofon tonearm. Armen var lavet af bakelit, og skulle kunne holde til et vist antal operationer før der gik en dims af. Den skulle nok have holdt meeeeget længere end jeg fik den til at gøre, så der endte mine dage som medhjælp på B&O's laboratorium.
Med Venlig Hilsen LDJ
|
|
-
-
Dennis
- Joined on 02-01-2009
- Denmark
- Posts 172
|
Re: Defekt Beogram 8000 pladespiller - de-lamineret tacho skive
Hej LDJ!
Du kan skrive en PM til Martin/Dillen ved at søge efter hans navn (Dillen) i søgefeltet under det Skandinaviske forum (det du er på nu), og derefter klikke på hans navn (Dillen), der kommer frem med blåt skrift et sted for skærmen. Derefter kommer du ind på hans profil, hvor du skal trykke på "Start a conversation with Dillen". Det er muligt, at der er en nemmere måde at gøre det på, men den har jeg så ikke lige fundet endnu !
I øvrigt en god historie. Det er altid dejligt at høre folks bagrund for, hvorfor de har valgt ligenetop B&O.
Mvh. Loudspeaker
I was borned with a Beolink 1000 in my hand!
Ever seen a Beomaster 6001? I have one! Look here.
Main system: Beovision AV9000, Beocenter 2300, Beosystem 3500, Beolab Penta MKIII, Beolab 3000, Beogram 6500, Beolink 1000, Beolink 5000, Beolink 7000
Wish list: Beolab 2,
|
|
-
-
LDJ
- Joined on 02-13-2010
- Posts 4
|
Re: Defekt Beogram 8000 pladespiller - de-lamineret tacho skive
Hej Loudspeaker!
Først tak for dit svar.
Jeg havde
prøvet at skrive med funktionen "Start a conversation with Dillen", og
jeg nåede osse' at skrive en hel del, bl.a. min mail addresse, inden jeg
"fyrede" teksten af, ved at trykke Enter. Imidlertid var det som om
teksten bare forsvandt ud i den tomme luft, og jeg kunne ingen steder se
at jeg havde sendt noget. Jeg prøvede ellers at kigge efter om der skulle være
en kopi i en sent mail bakke, under min user profile.
Martin fik altså alligevel min besked, idet han har svaret på min mail, så nu har jeg bestilt en ny rustfri stål skive, samt et kondensator kit.
Mvh. LDJ
|
|
-
-
Dennis
- Joined on 02-01-2009
- Denmark
- Posts 172
|
Re: Defekt Beogram 8000 pladespiller - de-lamineret tacho skive
Hej LDJ!
Godt du fik fat i ham. God fornøjlse med projektet . Det kunne da være, at du skulle overveje, at finde resten af dit Beosystem frem igen?
Jeg har også lige en påmindelse til dig: Mange opretter sig som brugere på Beoworld, stiller et spørgsmål, får svar, og så høre man aldrig mere fra dem! Hvis du stadig har interresse i B&O, så kan jeg kun anbefale dig, at blive ved med at besøge Beoworld en gang imellem, der er mange timers spændene læsning på Beoworld .
Mvh. Loudspeaker
Glæder mig til at høre hvordan det går/gik med renovering af din Beogram.
I was borned with a Beolink 1000 in my hand!
Ever seen a Beomaster 6001? I have one! Look here.
Main system: Beovision AV9000, Beocenter 2300, Beosystem 3500, Beolab Penta MKIII, Beolab 3000, Beogram 6500, Beolink 1000, Beolink 5000, Beolink 7000
Wish list: Beolab 2,
|
|
-
-
LDJ
- Joined on 02-13-2010
- Posts 4
|
Re: Defekt Beogram 8000 pladespiller - de-lamineret tacho skive
Hej Loudspeaker!
Det der med at oprette sig som bruger for at få svar kender jeg til. Jeg var moderator på www.PlanetAMD64.com, og oplevede ofte at brugerne forsvandt når de havde stillet et spørgsmål, hvad enten de havde fået svar eller ej.
Jeg holdt meget af mit 8000 system, men det kostede godt nok en masse penge at vedligeholde det. Det var ikke nok med at Beomaster 8000 kostede 12000,-kr i indkøb, den kostede mig osse' 6000,-kr i reparationer :-) godt nok fik jeg forsikringsselskabet til at betale ca 2000,-kr den første gang det røg op af "dyret" men resten måtte jeg selv stå for.
Lidt nostalgi:
Min lillebroder arbejdede hos B&O i en 4 - 5 år, og han var gode venner med folkene på laboratoriet. Han måtte gerne få nogle af laboratoriets kasserede dele med hjem, og han var flink til at aflevere noget af det til mig. Min søster arbejdede forresten på B&O, med kvalitets kontrol.
Jeg boede i KBHN fra 1960 - 63, i den indre by hvor der kun var jævnstrøm (det lyder godt nok utroligt nu) Jeg lavede en gammel HMW grammofon om, en der kunne køre på jævnstrøm, for at kunne bruge den sammen med en Grand Prix 608 stereo radio der kunne køre på både jævn og vekselstrøm.
Jeg fik en kasseret pickup arm fra laboratoriet, (den arm som senere blev brugt på Beogram 1000) som var kasseret fordi den var 2 millimeter for lang, den monterede jeg på HMW grammofonen.
Har du set hvordan et grammofon han stik så ud førhen? Det havde 3 ben, 2 runde som var placeret i hver side samt et fladt stel ben i midten af et stort rundt stik. Det ene runde ben bestod af en ikke ledende midterpart, og 2 halve messing skaller, 1 skal på hver side af den ikke ledende midter part. Sådan her: O - (o)
Hvor vil jeg nu hen med det? Jo, det var jo fordi benet med de 2 skaller kunne vendes forkert, 1/4 omgang altså, så de 2 skaller kortsluttede stereo kanal indgangene, og sådan havde jeg monteret det runde stik med skallerne :-)
Der gik temmelig lang tid inden jeg opdagede fejlen. Jeg kunne ikke forstå at vore venner ikke kunne høre at musikken var i stereo. Jeg opdagede fejlen fordi en af pickup ledningerne i armen knækkede, det havde den anden ledning åbenbart været hele tiden, og da jeg så fik begge ledninger loddet på, (tror nok jeg fik en ny pickup ledning med stik fra B&O) var jeg nær faldet ned af stolen, fordi jeg nu kunne høre en helt anden musik fra højttalerne
Hvis man har hørt The Shadows eller Cliff Richard's første stereo indspilninger fra begyndelsen af tresserne, vil man have lagt mærke til at man dengang gik meget op i kanal separation, og på mit stereo anlæg (hed vist ikke stereo anlæg men kun stereo radio dengang) havde der ikke været nogen kanal separation overhovedet. Jeg var vist lidt flov, over at jeg som den eneste havde kunnet høre stereo musik fra radioen
MVH.
LDJ
|
|
-
-
LDJ
- Joined on 02-13-2010
- Posts 4
|
Re: Defekt Beogram 8000 pladespiller - de-lamineret tacho skive
Hej Loudspeaker!
Undskyld det sene svar, men forhåbentlig bedre sent end aldrig
Jeg fik monteret tacho skiven, men har arkiveret kondensatorerne til
senere brug, da jeg ikke umiddelbart kunne se hvordan de skulle vende plus
minus mæssigt. Ak ja, alderdommen haler ind på mig Blev 70 år i marts.
Pladespilleren kører nu med jævn hastighed.
Det var en fin løsning, at erstatte den dårlige skive med een af
rustfrit stål. Jeg behøver ihvertfald ikke at være bekymret for at den nye tacho skive engang vil
de-laminere.
Mvh.
LDJ
|
|
-
-
Friedmett
- Joined on 04-28-2007
- Herning, Denmark
- Posts 840
|
Re: Defekt Beogram 8000 pladespiller - de-lamineret tacho skive
Hvis du faldt over Old school B&O tråden på HIFI4all.dk under din google eftersøgning så er det min. Min interesse for B&O specielt Beosystem 6000, 800 og 6500 samt Beovision AV9000+ tidlig '90 MCL link opsætning.
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=66882&KW=old+school+B%26O
Martin bliver nævnt nogen gange og som altid anbefalet på det varmeste. Han kan sit kram.
|
|
Page 1 of 1 (7 items)
|
|
|