Hej Beoworld
Jeg er i gang med at sælge min Beogram 1700-pladespiller og havde en køber ude at se på den i dag. For at demonstrere, at den virker som den skal, satte jeg en plade på og trykkede på 33 RPM-knappen. Pladespilleren virkede fint, så jeg ville stoppe den igen, og trykkede på 33 RPM én gang til. Pladespilleren stoppede ikke, men spillede bare videre, hvilket forståeligt nok fik køberen til at konstatere, at den var defekt, og derfor ikke ønskede at købe den.
Nu er jeg så blevet i tvivl om, hvordan Beogram 1700'ens knapper fungerer. Jeg har regnet med at:
33 RPM: Et enkelt tryk starter en afspilning, et tryk mere stopper afspilningen og kører pick-up'en ud.
45 RPM: Det samme som 33 RPM, bare i 45 RPM.
Pause: Løfter pickup'en og stopper pladens rotation.
Turn: Starter rotation, så man fx kan tørre pladen af for støv inden afspilning.
Er min antagelse om 33 RPM korrekt, eller er det meningen, at der ikke sker noget ved gentagne tryk?
Venlig hilsen
Martin Ross