Ked af at sige det, og nu er der sikkert nogle, der føler sig stødt, men her er endnu een, der ikke ved en pind
om reparation af enheder (og det er naturligvis ikke dig, Peter !).
- Endnu een, der ikke justerer spole/spider på plads men bare limer med bind for øjnene.
Der er ALLE chancer for, at det ender med en defekt enhed - eller i hvert tilfælde en ommer.
Bliver spolen ikke centreret omkring center-stykket, vil den gnubbe og slide og forvrænge indtil
spoleformen slides igennem og spolen (some regel) kortslutter eller (i heldige tilfælde for
forstærkeren) afbrydes. = Farvel enhed.
Bliver keglen ikke monteret i axial balance, altså så den ikke står i spænd i enten udad- eller
indadgående retning i hviletilstand, vil den blive for-forstillet, altså have lettere ved at bevæge
sig ud end ind - eller omvendt.
Dette vil ikke ødelægge enheden, men det vil give en forvrængning, som er til at tage at føle på.
Det tror jeg er let at forstå.
Det ser åh- så nemt ud at refoam'e selv, og i nogle tilfælde kan man være heldig da tolerancerne på
forskellige enheder er meget forskellige, men når jeg ser på de enheder, som kommer til mig til
reparation efter ejernes egne DIY-forsøg (og det er ret mange), så er virkeligheden en ganske anden !
Det er også lige præcis af disse årsager, at jeg ikke sælger skumringe mere, men i stedet tilbyder at udføre
reparationen. Dét er ikke så dyrt som det kan blive hvis det går galt og både skumringen og måske en
enhed er kassable.
Skumrings-sælgerne skal nok passe på ikke at fortælle hvor svært det er at gøre rigtigt, for så sælger
de ikke længere til alle og enhver.
Der er heller ikke noget værre end at sidde med en enhed, der er limet skævt og/eller med kontaktlim
eller hvad man nu lige havde ved hånden, der kunne klistre, og så prøve at redde så meget som muligt.
Det er Øv!.
Og det er endnu mere Øv! hvis man skal fortælle ejeren, at han har ødelagt alle 4 basenheder
til sine MS150.2 og de ikke kan reddes.
Det tager 30 timer fra der begyndes på en enhed, til den er færdig. Det meste af tiden er dog tørretid
for cementen, som til tider skal påføres og tørre af 4 gange, men der er også en god times reelt arbejde pr.enhed
med afrensning, indjustering osv. Specielt fremstillet holdeværktøj og skum-ringe fremstillet på mål er en
stor hjælp, da der faktisk ikke er ret meget i den almindelige handel, der passer rigtigt godt på en B&O enhed, de
er jo i forvejen specielt fremstillet på B&O's mål.
Nej, få det nu gjort ordentligt ! Der er professionelle værksteder flere steder (og jeg kan også hjælpe)
Det er ikke dyrt.
Og skal du absolut øve dig, så gør det på nogle billige
japanske højttalere. De første 10-20 stk. får du ikke rigtige alligevel uden held.
Martin