Skift nemt kondensatoren i dine gamle BeoVox højttalere!
Denne artikel fortæller på en pædagogisk måde om den meget vigtige komponent,- KONDENSATOREN I DELEFILTRET, og om hvorfor og hvordan de skal skiftes.
Jeg tager udgangspunkt i det eksisterende filter i dine BeoVox og jeg anviser hvilke
muligheder du har for at give disse delefiltre nyt liv på en enkel måde.
Du får du altså ikke ligegyldige informationer om, hvordan man beregner komponenternes størrelser o.l. for så ville det nok blive for teknisk og kedeligt, hvilket ikke er meningen..
Baggrund
Dette indlæg der først var på et par linjer, skulle oprindeligt kun henvende sig til ejere BeoVox/BeoLab Penta højtalere, der ønskede at skifte /forbedre kondensatoren i delefiltret på grund af den høje alder (de første Penta er allerede 20 år gamle). Det gik hurtigt op for mig, at Penta
højtaleren ikke adskiller fra andre passive BeoVox højttalere,- mange af vores stadigt flotte og velbyggede
højttalere er desværre med tiden blevet meget trætte i lydkvaliteten, helt tappet for saft og kraft.
(Bemærk at BeoLab Penta ikke er en ægte aktiv højtaler, den har blot en løs forstærker placeret for sig selv i bunden og resten af højtaleren er 100% konventionel, hvilket i denne sammehæng betyder at den skal betragtes som en passiv højttaler, modsat nyere ægte aktive BeoLab (f.eks Beolab 1, BeoLab 8000 etc.) som foruden indbygget forstærker også har et mere avanceret elektronisk delefilter.
Jeg fandt hurtigt ud af hovedskurken til den dårlige lyd var kondensatoren. Kondensatoren
i delefiltret m.m. er den mest oversete komponent i HiFi sammenhæng - det er langt
nemmere at bruge sine penge på dyre eksotiske kabler og spikes eller måske bare købe en helt ny højtaler -det selvom delefiltret beviseligt har langt den største betydning for aldersrelaterede lydforringelser, så de få linjer blev hurtigt til en lille artikel
eller vejledning om man vil, om hvordan ens gamle højtalere med enkle og billige midler bliver som nye igen.
Lydentusiaster bruger ofte
tusindvis af kroner på ganske få meter højttalerkabel, men også de overser
fuldstændigt at der i højttalerens delefiltrer sidder
metalspoler spundet af noget tilfældig kobbertråd på måske 50 meters
længe som lydsignalet også skal igennem, foruden alle det stik og ledninger der også
sidder inde i højttaleren!
Dette skal ikke ses som en kritik af
dyre kabler, for de har bestemt sin berettigelse, (jeg har selv kabler til en nypris på 20.000 kr) men det er blot en konstatering af at delefiltrets kvalitet er fuldstændigt overset af de fleste , også af dem som burde vide mest om HiFi! Nok også fordi de fleste tror at man ikke kan gøre noget ved det
Dette er bestemt ikke tilfældet, hvilke jeg dokumenterer i nedenstående tekst og billeder.
Et delefilter burde
faktisk være placeret i et smukt separat kabinet med en fin glas rude,
så man kunne nyde de mange fine komponenter, og hvor de liflige toner efter
en lang og meget kompliceret proces endeligt fordeles til hver enkelt
højttalerenhed. (Så ville det i øvrigt også være lidt lettere at skifte komponenterne,
når man har lyst..)
Kondensatoren i delefiltret er det sidste, men også det vigtigste led i hele signalkæden.
Kvaliteten og opbygningen af selve kondensatoren, dens egenforvrængning
og andre egenskaber har enorm betydning for det perfekte lydsignal,
noget som dit øvrige B&O anlæg formentlig allerede kan levere!
Der er derfor ekstremt vigtigt at
kondensatoren er 100 % i orden og i en god kvalitet, da det ellers meget
hurtigt vil kunne høres i rum/dybde/bredde/stereoperspektivet - alt
det, som er vigtigt for vores opfattelse af god lyd, og hvis det opgraderes til nogle kvalitets komponennetr kan det måske ændre lyden der kommer fra dine højttalere fra Hi-Fi til High-End!
Kun kondensatoren ældes med tiden (modsat spoler og modstande der også sidder i et delefilter),
og de er rent lydmæssigt nøje bundet op til dens øjeblikkelige
tilstand der er under konstant forandring, alene pga af kondensatoren
særlige egenskaber og opbygning (det er jo en aktiv komponent, der grovt
sagt virker som et opladeligt batteri og batterier ved de fleste ikke holder evigt!)
Mange opgiver desværre inden de er startet, fordi det er så svært at finde rundt i alle de informationer der er om emnet, særlig da disse informationer er spredt tilfældigt på nettet og i div. indlæg.
Men det er faktisk ganske enkelt og ganske ligetil at gå til, og samtidigt er
forhåbentlig en inspiration for andre på BeoWorld om at lave en
tilsvarende artikel, ligeledes om et specifikt emne der optager dem.
Bemærk venligst, at BeoVox/BeoLab Penta højtalerens delefilter kun er brugt som et udgangspunkt i artiklen. Forslag, link, billeder, ideer o.s.v. derfor kan benyttes i alle B&O højttalere, dog primært de passive modeller. Med hensyn til de ægte aktive modeller er der lidt flere hensyn som man også bør tage med, men i teorien er det de samme pricipper som gør sig gældende.
En god start!
Inden du starter på projektet, er der en vigtig ting som du skal være opmærksom på.
Undgå at lave ridser og skrammer
i dine højtaleren! Læg højtalerene på nogle tæpper/dyner e.l. , så sker
der ikke noget med overfladen.
Bedst er det at lægge højtaleren på et bord, så har du en god arbejdstilling hvor det er meget nemmere at komme til at arbejde.
(Tips til ejere af Penta højtaleren)
For at få adgang til delefiltret , så skal du fjerne fod (og forstærkeren hvis du har et par BeoLab)
Foden (og forstærkeren) holdes
fast af 5 lange gevindstænger, monteret med møtrikker. I nogle
tilfælde sidder møtrikkerne lidt fast, men så kan gevindstangen istedet
skrues af.,- resultatet bliver det samme, du får adgang til selve
bunden af højtaleren.
Der sidder der et sort plasticlåg, hvor
der sidder et sæt højttaler terminaler (og hvis du har et par BeoLab
sidder der også et DIN stik som alene giver lysdisplayet signal.)
Låget skrues af og du har herefter fuld adgang til delefiltrene.
Den gamle udtjente bundforstærker er her
kasseret, til fordel for en separat og moderne ICEpower forstærker. Jeg
har valgt at lade den gamle forstærker blive siddede, da den vejer 7
kg, og derfor giver den høje slanke højttaler stabilitet.
Bemærk hvordan det nye højttalerkablet er
trukket, - det ehar været nødvendigt at skære 2 steder (markeret med rødt) for
at få kablet trukket pænt frem til højttaler terminalerne, men dette ses ikke når det hele er samlet igen.
Et delefilter..
I dette eksempel som er fra en Penta højttaler er der af praktiske årsager faktisk 2 stk. og de sidder begge i en slidske, så de er lige til at trække ud og arbejde videre på.
Det ene filter tager sig af de 4 basenheder og en diskantenhed, og det andet filter tager sig alene af de 4 mellemtone
enheder.
Man kan nemt se hvordan ledningerne går til de enkelte enheder og der er enda farverkodninger angivet på diagrammet.
Symbolerne i diagrammet er alment kendte standardsymboler og som en ekstra hjælp er der også angivet
bogstaver, der betegner komponenterne.
Nummeret efter bogstavet henviser såmænd bare til placeringen på printet/diagrammet. Derudover er værdierne på de enkelte komponenter også skrevet på, og så kan det ikke blive ret meget nemmere.
L (Loading coil, induktor) er kobberspolerne (som bl.a bruges til at undertrykke diskant). (Symbolet er bølger og værdien er skrevet ved siden af sybbolet)
C (Condensator) er kondensatorerne (som bl.a. bruges til at undertrykke bas) (Symbolet er to lodrette streger og værdien er skrevet ved siden af symbolet)
R (Resistens) er modstande som bestemmer bl.a hvor højt den enkelte enhed skal spille (symbolet er en rektangel og værdien er skrevet inden i symbolet
P (Pin, stik ) er små hanstik som sidder fast på printet, og de er også nummerere. her montere ledninger der normalt har tilsvarende hunstik. Er mrk. med plus/ minus og/eller farvekoden. (Symbolet er en lille halvmåne)
Herunder, hvordan filtrene ser ud i virkeligheden.
Bliv endelig ikke forskrækket... det er faktisk ligeså nemt som at lege med LEGO klodser og så er oveni købet meget sjovere!
I Pentaens relativt store og flot
konstrueret filtre sidder der ikke mindre end 14 kondensatorer, (de små
blå og gule komponenter) som man,- alderen taget i
betragtning, skal starte med at skifte.
Som man også kan se, er der dog muligheder
for at modificere filtret yderligere, så højtaleren kan komme til at
lyde endnu bedre!, - rigtige lodninger og nye ledninger vil helt
sikkert stramme lyden ganske kraftigt op.
Tips
Man kan f.eks fjerne de små hunstik på ledningerne,
og lodde ledningerne direkte på de små han-printben, eller man kan
udskifte stikkene til forgyldte termineringer, både på printpladen og
ledningerne, eller bedst,- lodde ledningen direkte i printet. (anbefales)
Læg mærke til, at komponenterne er limet med noget
gummi af en art, for at de skal sidde stabilt -det er nemt at fjerne og
kan erstattes af f.eks lidt lim eller silikone.
Langt de fleste højtalers delefiltre
har heldigvis ikke så mange komponenter, så de er blot endnu nemmere at
overskue og ændre på.
Dette relativt almindelige to-vejs delefilter har f.eks. kun 3 (kvalitets) kondensatorer monteret på printet.
Billedet illustrere meget godt, hvordan det dyre
højtalerkablets signalvej afbrydes af delefiltret, og man kan levende
forstille sig hvordan lyden derudover vil blive påvirket af
dårlige stik og gamle svækkede komponenter i filtret.
Hvad er en kondensator?
Lidt om den tekniske side af kondensatoren.
Figuren herunder viser, hvordan en kondensator principielt er opbygget:
To elektrisk ledende plader;
- (1) er anbragt parallelt og ganske tæt på hinanden, dog adskilt af et såkaldt dielektrikum.
-
- (2),der består af et vakuum eller et lag af et elektrisk isolerende stof. (plasticfolie f.eks)
-
- (3) Kondensatoren har to tilledninger, som er forbundet til hver sin elektrisk ledende plade.
I praktiske kondensatorer er dette arrangement bygget
eller støbt ind i en "indpakning" af plast, aluminium eller keramik, så
blot de to tilledninger "stikker ud" af komponenten.
Den elektriske kapacitet for en given kondensator bestemmes af tre faktorer:
- Arealet af de to ledende plader; jo større areal, desto større elektrisk kapacitet.
-
- Afstanden mellem de ledende plader; jo mindre afstand, desto større elektrisk kapacitet.
-
- En egenskab kaldet dielektricitetskonstanten, og som angiver det vakuum eller isolerende stof, der adskiller de ledende plader.
For at begrænse materialeforbruget, søger fabrikanter
af kondensatorer bl.a. at gøre afstanden mellem de ledende plader
mindst mulig, men et meget tyndt isolerende lag mellem pladerne sætter
en grænse for hvor store elektriske spændinger (potential forskelle) der
kan være mellem de to plader.
Overskrides denne grænse, enten pga af alder eller overbelastning, ioniseres
det ellers isolerende materiale, og der opstår en kortslutning mellem
de to plader; en "genvej" som den oplagrede elektriske energi straks
benytter til at udligne ladningsforskellen.
Derved udvikles varme, som kan "sammensvejse" de to ledende plader så der opstår en permanent kortslutning i komponenten,
Undervejs i denne proces vil man opleve, at kondensatoren gradvist vil ændre sine oprindelige påtrykte værdier.
En defekt kondensator,- måling
Billedet viser en måling af en gammel
og defekt 2,2 uF kondensator (grøn kurve hvor de oprindelige 2,2 uF
er målt til ikke mindre end 55 nF!) i direkte sammenligning med en
tilsvarende ny 2,2 uF . Det burde være tydeligt for enhver, at der vil være en hørbar forandring.
En defekt kondesator,- åbnet
Billedeksemplet viser den gamle 2,2 uF kondensator, hvor den blå plastikkappe er skrællet af, så man se den i åbnet tilstand.
Denne kondensator består af oprullet
plastfolie hvor der oprindeligt har været et metal lag. Dette er væk
(fordampet, brændt, flydt..) og der er kun noget metal tilbage i
enderne, hvilket kan skyldes at metal trådende er placeret i
enderne og derfor virker som køleribbe, eller muligvis er alt metal ved
en kemisk reaktion flydt ud i enderne.
Konklusionen er i hvert fald,
at kondensatorer er uhyre vigtige for det samlede lydbillede, og at de
vil ændre sig med tiden, modsat andre komponenter som modstande og
spoler der også sidder i et delefilter.
Tænk over hvordan dine kondensatorer ser ud indvendig, og hvor ligegyldigt det er med smukt og
lækkert anlæg hvis den perfekte lyd som det
burde frembringer, skal passere igennem en sådan
kondensator.
Flot og tidsløst design kan aldrig retfærdiggøre en slap og dårlig lyd, og netop B&O produkter der har en betydeligt længere levetid end andre , der skal ejerne være ekstra opmærksomme på at lyden vil forringes proportionel med alderen.
Nogle kommentarer over dårlig B&O lyd skyldes barealmindelig uvidenhed og misundelse men det kan også skyldes at de f.eks. sammenligner et helt nyt japaner anlæg imod B&O anlæg, uden at de aner at B&O anlægget de lytter til måske er 20 år gammelt. For os der kender til B&O´s tidsløse produkter er naturligvis meningsløst at drage denne sammenligning, men friske kondensatorer vil kunne udligne denne forskel ganske væsentligt, og særligt i højtalere vil gevinsten være maksimal.
Inspireret af denne artikel
http://www.amplifier.cd/Technische_Berichte/defekter_Folienk ondensator/failed_foilcapacitor.htm
Penta ejere får som en service lige en hurtigt gennemgang af komponenterne, så de er lettere at bestille
Kondensatorer i filtrene , til en Penta (alle modeltyper), hedder følgende:
Mellemtone filtret
C1: 22 uF 10% 35 V
C2: 8,2 uF 10% 35 V
C3: 82 uF 15% 35 V
C4: 3,3 uF 10% 100 V
C5: 10 uF 10% 35 V
C6: 680 nF 10% 63 V - svarer til en 0,68 uF
C7: 680 nF 10% 63 V - svarer til en 0,68 uF
C8: 22 uF 10% 35 V
Bas og diskant filter
C1: 68 uF 10% 35 V
C2: 220 uF 20% 35 V
C3: 47 uF 10 % 35 V
C4: 2,2 uF 10% 100 V (diskant)
C5: 3,9 uF 10% 100 V (diskant)
C6: 680 nF 10% 63 V - svarer til en 0,68 uF (diskant)
Tips!
Groft
sagt kan en kondensator sammenlignes med et opladeligt batteri - blot oplades og aflades den på et øjeblik, og den indeholder kun en
forsvindende brøkdel af den elektriske energi, der kan være i et
normalt batteri af samme størrelse.
Lidt hjælp når du skal læse diagrammer og bestille
* Kondensatorværdierne nF udtales nanno-farrad og uF udtales micro- farrad. (nF er en måleenhed mindre end uF, (ligesom millimeter (mm) er en enhed mindre end centimeter (cm).) 680 nF kan altså omregnes til 0,68 uF, men er altså den samme værdi.
* V betyder
Volt (eller spænding) og angiver hvor stor spænding, komponenten
minimum skal kunne tåle.- større værdier end angivet er altså okay, men
aldrig mindre.
* % angiver hvor stor en tolerance værdien på komponenten maksimalt må have,- tolerancen må altså ikke være større end angivet, men gerne mindre.
* C1, C2
osv, henviser til Condesatorens placering på delefiltret, hvor de samme betegnelser
burde står skrevet på selve printet udfor hver kondensator.
Du skal selv vælge din kondensator, da der er mange forskellige kvaliteter alt efter hvad de skal bruges til og hvor mange penge du vil bruge på projektet.
Alternativt kan du jo bestille i tilsvarende standard som i det originale, så bliver det ikke så dyrt og din højtaler har fået et nyt liv, hvilket jo er det primære mål.
Jeg vil alligevel forslå at du skal vælge kondensatorer af typen MKP eller MKT da de er specielt velegnet, hvor lyden er meget vigtig (f.eks i et delefilter eller forstærker i High End kvalitet. (og vi mener jo alle at B&O hører til i netop den kategori
De meget prisbillige bipolare og elektrolyt kondensatorer der skal vende rigtigt og med plus og minus markeret), bør man efter min mening undgå til delefilter/lyd brug - de er istedet særligt velegnet andre i feks i div. elektronik og el-værkstøj, transformere o.l.
Ikke desto mindre bruges de ofte i "billige" højtaleres delefiltre, ikke fordi de er gode som sådan, men fordi de er meget billige! (B&O har skam også en del siddende i sine små højtalere.)
Når du finder ud af prisen på kvalitets
kondensatorer, vil du også finde ud af hvorfor vellydende High End højtalere
altid er betydeligt dyrere i indkøb end standard højtalere, selvom de
umiddelbart kan se se ens ud, og selvom enhedene der er brugt er
nøjagtig de samme!
Her hænger pris, kontra delefiltrets kvalitet
og filtrets konstruktion i forhold til en given højttalerenhed, meget
nøje sammen!
Mange fremstiller rigtigt gode Hi-Fi kondensatorer,
men hvem som fremstiller de bedste er umuligt at sige. "Jensen"
anbefales ofte og er meget dyre, men de kan altså i nogle tilfælde være pengene værd. Andre
fremstiller heldigvis også hifi kondensatorer og det til en noget lavere pris, omend de stadig er relativt dyre.
1000 kr pr PENTA højtaler bør du som minimum nok regne med at det vil koste dig i nye komponenter, hvis det skal være den helt "rigtige" hifi kvalitet, men mindre kan altså også gøre det, da kun meget få delefiltre indeholder et tilsvarende højt antal komponenete, og så bliver indkøbet i sagens natur billigere.
Herunder et lille udvalg af anerkendte hifi fabrikater. ( tryk på mrk, eller vælg link)
Audyn CAP from Intertechnik, Mundorf J E N S E N
http://www.lautsprechershop.de/english/index_hifi.htm
Kondensatorer findes i mange forskellige prisklasser
og kvaliteter (tolerence, forvrængning og egenlyd m.m).M
Man kan skifte til de originale standard komponenter hvilken holder prisen nede, men med hifi brillerne på anbefaler jeg at du køber de mere kendte mærker, og hvor lydkvaliteten er alment anerkendt
i HiFi sammenhæng, Du kan evt. også undersøge om kondensatoren benyttes af de
etablerede højtalerproducenter eller om de er godt anmeldt i
forbindelse med lyttetest
Alle ovenstående kvalitetsmærker benyttes i
højtalere i de noget dyrere prisklasse, og efter en grundig analyse er jeg kommet
frem til at ekstra udgiften til køb af dyreprodukter er relativ lille,
særligt når den forventede levetid og kvalitets forbedringen tages i
betragtning. Men det ved vi B&O ejere jo i virkeligheden alt om ...
Om du så skal betale ekstra i forhold til standarden
så betyder det ikke ret meget på lang sigt, og du får til
gengæld visheden om at det ikke kan fremstilles bedre til pengene og i
Hi-Fi sammenhænge er det som bekendt ofte de sidste små marginaler der
skiller det ordinære fra det eminente anlæg fra ordinære, og vi vil jo helst havde det første.
Arbejdet med at skifte kondensatorerne er også det
samme, hvad enten du vælger den billigere e model
eller den anerkendte fabrikat, hvor du har en
garanti for at komponenten overholder de krævede standarder der giver det forventede løft i din højtalers
ydeevne.
Det er okay, at blande de forskellige mærker og kvaliteter af kondensatorer i delefilteret.
Det eneste jeg anbefaler i den forbindelse er blot, at du benytter det samme fabrikant i samme kredsløb, f.eks kun mrk. Jensen ( gerne af forskelige kvaliteter) til basdelen og f.eks .mrk. Mundorf (gerne af af forskelige kvaliteter til diskant)
Dette, fordi det kan være tvivlsomt, hvordan de enkelte fabrikanters mærker arbejder (lyder) sammen.
TIPS
En god regel er at bruge de fleste penge (bedste kvalitet) på kondensatorerne til diskant og mellemtone, og primært til dem som sidder i serie.
Disse enheder modtager nemlig et relativt svagt signal, og
derfor vil dårlige komponenter med selv lav forvrængning og andre negative egenskaber meget hurtigt kunne høres i
rum/dybde/bredde/stereoperspektivet, alt det som er vigtigt for vores opfattelse af af god lyd!
Basområdet stiller slet ikke de samme krav, da
basenheden modtager et kraftigt signal i et begrænset frekvensområdet, og
som derfor ikke (eller i hvert fald meget begrænset) har nogen
betydning for de ovenstående egenskaber.
Vigtigt
Kondensatorer behøver af naturlige årsager en vis tilspilningstid, før de lyder optimalt.
Kondensatorens indre dele er "levende" og er aktive hele tiden og
der skal enkelte dele skal lige finde hinanden og falde til ro, og det
er helt normalt at det kan tage helt op optil 60-100 timer, (ifølge Jensen ) før
det er sket.
Husk at lave en tegning, med ledningernes placering og farve på delefiltret, inden du fjerner filtret og ledninger. Tag derefter mange billeder med dit digitalkamera, så bliver du aldrig i tvivl om noget senere.
TIPS!
Hvis du har et par almindelige standard højtalere fra B&O stående, synes jeg at du skal starte med at reparere dem.
De har mange gange kun en ellerto kondensatore
monteret og de er i nogle tilfælde er de ikke engang monteret på et print,
men loddet direkte på ledningen, og så er de endnu nemmere at
skifte... (Værdien er også altid skrevet på selve kondensatoren, så du
behøver heller ikke et diagram).
Du får nemlig en øjeblikkelig og væsentlig lydforbedring for ganske få
penge, og det mener jeg generelt at alle de gamle B&O højttalere har fortjent, også
selvom de ikke hører til den finere ende af B&O højtalere, og når det er gjort har du jo allerede fået den første erfaring og er klar til den næste øvelse.
Lidt om modstande, hvis du har mere energi
Også modstande med fordel kan skiftes i delefilteret ,- fra "cement" eller "keramik" typen til de "ikke induktive" typer. Ikke fordi de ældes og bliver dårlige, men fordi de kan forbedre lyden hvis man skifter til en bedre kvalitet.
Man skal blot være opmærksom på den forøgede
varmeafgivelse, en køleplade e.l lignede bør benyttes så de ikke
overbelastes. Også her skal den bedste
kvalitet benyttes , de steder hvor modstanden er placeret i serie.
Her er det et "før" og "efter" billede af det originale delefilteret (ja - kønt ser det ikke ud..) og det er enda fra en relativ dyr Dali 505 gulvhøjtaler, hvor de 2 hvide almindelige keramiske modstande er skiftet til "non-induktive, termiske stabile modstand" (guldfarvede på billedet).
Det viser i øvrigt ganske tydeligt, at "gør det selv
opgaven" ikke er voldsom stor, hvad enten vi taler om udskiftning af
kondensatorer eller modstande, og at kvaliteten ikke altid følger prisen..
Læs iøvrigt High Fidelitys spændende test af disse modstande her. Der udtales bl.a.
"Jeg
kan kun anbefale alle og enhver, der er indehavere af højttalere med
porcelænsmodstande i delefiltret, at gøre dette forsøg. Sjældent har en
tweak givet mig så megen glæde, for så lidt penge."
Til artikel http://home.worldonline.dk/isl24678/migselv/modstand.htm
Disse
vellydende, termisk stabile og induktionsfrie modstande, der kun koster
lidt mere end en pakke smøger per styk, fås hos såvel Dansk Audio
Teknik som Århus Radiolager.
Lodning
Det vigtigste er at loddekolbens spids skal passe til det du vil lodde!.
Loddespidsen bør have samme størrelse som loddeøen på printet eller
som emnets bredde, ellers vil du få problemer med, at tinnet ikke kan
opvarmes nok. Det samme vil gøre sig gældende hvis watt effekten er for lav
Det er muligt at købe et lille begyndersæt, til meget små loddeprojekter, bestående
af loddekolbe og lidt tilbehør
Loddekolben, inklusiv tin og tinsuger kan købes her, til 99 kroner, men kan kun anbefales hvis det bare er en enkelt lille komponent du skal lodde.
http://www.matronics.dk/Produkter/Tilbehoer/Loddeudstyr/Produkt/505000.aspx
(meget bedre er det at købe en rigtig rigtig loddestation med variabel temperatur til 299,- (det er med garanti DK lavest pris for en loddestation der normalt ligger på 700 og derover) (ANBEFALES KLART)
http://www.matronics.dk/Produkter/Tilbehoer/Loddeudstyr/Produkt/505005.aspx
Hvis alt skal udføres optimalt og uden problemer forslår jeg derudover at du benytte loddetin tilsat ægte sølv, det
giver et noget lavere smeltepunkt og tinnet flyder rigtigt flot sammen med en skinnende overflade. Det lavere smeltepunkt gør yderligere at komponenten ikke skal opvarmes så kraftigt, hvilket vil kunne skade komponentens egenskaberne.
Wbt 0800 42 gr. sølvloddetin kan f.eks købes her til 91 kr.
http://www.lcaudio.dk/index.php?page=10 (ANBEFALES)
* En lille LODDEGUIDE for begyndere.
http://overklokking.no/guides/loddeguide/index.html
* for de profesionelle (og begyndere) er der denne loddeguide.
http://virringbanen.dk/lodning_af_elektronik.pdf (ANBEFALES)
Skift intern højtttalerledning
Den tålmodige kan på dette tidspunkt
fortsætte med at udskifte de indvendige højttalerledninger, (brug en
relativ tynd type, ellers kan du få svært ved at lodde dem!)
Nedenstående Supra Rondo kabelkunne være et bud på et sådan kabel, men du vælger selvfølgelig selv
Der er ialt fire ledninger i kablet og du skræller
bare kablet og lodder de enkelte ledninger enkeltvis på enhederne og
delefiltret. (du skal bruge ca. 4-5 meter til 2 højtalere) Brug derefter strips eller tape, så ledningerne ikke rasler rundt i kabinettet.
SUPRA Rondo er et højflexibelt højttalerkabel af høj
kvalitet, med ledere der er fortinnede ( hvilket gør det nemt at lodde på) og er en
anelse snoede, for at mindske induktansen og støj.
Kablet koster 55 kr meteren, og har vundet en del test for sine fremragende lydmæssige kvaliteter.
England, What Hi-Fi - 5 stjerner, Sept ’02, og Italien, testrapport Jan ´03 http://www.tnt-audio.com/accessories/sword-rondo_e.html
Kablet kan bl.a. købes. her.
Og lidt ekstra info
Der findes kun tre typer komponenter i et delefilter og med kun 3 komponenter at holde styr så skal det ikke afskrække dig for at ændre i en højtalers delefilter. Hvis du giver dig god tid, kan det ikke gå galt og det med at lodde er altså ikke svært., hvis man læser guiden dertil.
Lad loddekolben varme op og lad spidsen varme
emnet op i to tre sekunder, imens du tilfører lidt loddetin og så hænger det sammen. Får
du loddet forkert, er det bare at varme emnet op igen, så er det lige
til at flytte om på komponenterne igen.
De 3 komponenter er;
En modstand (angives i Ohm ): Bruges til at dæmpe en enhed med. Dæmper alle frekvenser.
En
spole (måles i Henry )): Frekvens afhængig modstand, som består
af en spole fremstillet af lakisoleret kobber eller sågar
sølvtråd. Spolen dæmper de høje frekvenser og bruges derfor i serie
med bas eller mellemtone, så denne ikke forsøger at spille diskant.
Det lyder nemlig ikke godt, forvrængning
vil ofte indtræffe lige omkring 3000 Hz, hvor vores ører er mest
følsomme. Værdien af spolen bestemmer hvor enheden skal begynde at
rulle af. (holde op med at gengive frekvensen
Kondensator (måles i Farrad ) som er en frekvens afhængig modstand, der dæmper lave frekvenser.
Groft
sagt kan en kondensator sammenlignes med et opladeligt batteri - en
kondensator op og aflades blot meget hurtigere og indeholder blot en
forsvindende brøkdel af den elektriske energi der kan være i et normalt
batteri af samme størrelse. Sådan en kan ikke undværes i serie med en
diskant. Hvis vi ikke filtrerer de lave frekvenser fra, vil diskanten
forsøge at spille bas og i løbet af millisekunder bliver spolen
overophedet og diskanten brænder af.
I en 3 vejs konstruktion
sætter man også en kondensator i serie med mellemtonen, den skal jo
heller ikke spille ned i basområdet. Derved aflastes mellemtonen
naturligvis og en større enhed kan så tage sig af det det helt dybe
basområde.
Sådan
kan et hjemmebygget filter ud. I virkeligheden ret enkelt, ikke også? Her
er det blot sliconelimet på en malet træplade og ledningerne er loddet
direkte på komponenterne.
Jeg undrer mig dog over, hvorfor at komponent
benene ikke er blevet klippet kortere, for at gøre signalvejen igennem
komponenten så lille som mulig. men sådan er der jo så meget..
I et fabriks fremstillet filtre bruger man normalt
en færdig printplade, hvor komponenter passer ned i forborede huller, eller bare simple træplade med huller
Det er primært, fordi det går hurtigere (læs billigere) på denne måde,
ikke fordi det er bedre,- strømmen skal jo bevæge sig i printpladens
ultra -ultratynde kobberbaner, og det er klart at det må forringe lyden
ganske kraftigt, iforhold til en rigtig højtalerledning, som jo
benyttes både før og efter delefiltret.
Det er vigtigt at
forstå, at alt den gode musik man spiller, skal igennem alle delefiltres
komponenter, før de fine og liflige toner til sidst rammer øret. Derfor er det
vigtigt at det er det de bedste materialer bedste man bruger, ellers mister vi jo det der
ellers ville være fordelen ved købe en dyr forstærker, afspillere, kabler m.m.
Lydmæssigt er
der sjældent noget der bliver ringere af, at man vælger de bedste dele,
men jeg advarer om udgiften kan løbe virkeligt stærkt, hvis man ikke prioriterer komponenterne lidt.
I hifi branche er der ingen øvre prisgrænse, woodoo dyrkelsen er ganske udbredt, så lidt sund fornuft er i særdeleshed på sin plads
og...
Husk altid fortælle på BeoWorld, hvordan dine forskellige projekter er forløbet, godt eller dårligt, gerne med masser af (nær)billeder. (kameraet er heldigvis blevet gratis at benytte)
Alle billeder er oploadet med det gratis
og meget brugervenlige webprogram, Imageshack, der gør det nemt at at
vise et ubegrænset antal billeder i alle størrelser, enten dine egne
eller fra nettet
Alt i denne artikel er beskrevet efter bedste evne og mit begrænsede talent, og alt hvad du
evt. måtte foretage på baggrund af indholdet i artiklen foregår selvfølgelig på dit
eget ansvar. Men brug blot din sunde fornuft, så kan det ikke gå helt galt.