Hej alle,
Jeg er den lykkelige ejer af et par Beovox M100.2 (http://www.beoworld.org/prod_details.asp?pid=483), som nyligt har været i kyndige hænder mht. restaurering. Nu tænker jeg at udvide mit lytterum med en hjemmebio, og vil derfor prøve ideen af med at lade B&O fra tids-alderen være lydsiden.
Jeg har derfor netop fået fat i et par Beovox P30 (http://www.beoworld.org/prod_details.asp?pid=647 - beregnet på baghøjttalere i surround-setup'et) - købt af sønnen til ægteparret der har haft dem fra nye, så de skulle være i fin stand.
Men.. tidens tand arbejder jo osse imod selv dem, der passer på deres ting. Jeg synes at have læst mig frem til, at de har gummikanter på basserne som mine 100.2, så der er jeg ikke så bekymret. Men hvad med delefiltret - bør man skifte komponenter dér?
Hvad er den korrekte måde at undersøge P30'erne på? Jeg synes kun jeg kan løsne front-stoffet for oven - det siger "klik", og gå løst. Men midt på højttaleren sidder det osse fast, og jeg er bange for at knække fronten, hvis jeg hiver til. Der ser ud til at sidde nogle filt-skiver på midten, hvor den sidder fast. Er det osse bare "klik", eller skal man skrue fra bagsiden?
Og hvad med delefiltret - hvordan kommer man til det, og er det en sag for lægmand (=mig) selv at skille og lodde?
Sidste spm. Er der oplagte komponenter (B&O fra tiden), som man kan bruge som center-højttaler? Og subwoofer?
mvh, og go' påske
Lux550