in Search
Untitled Page

ARCHIVED FORUM -- April 2007 to March 2012
READ ONLY FORUM

This is the first Archived Forum which was active between 17th April 2007 and 1st March February 2012

 

Latest post 02-18-2011 7:00 AM by Briefmark. 7 replies.
Page 1 of 1 (8 items)
Sort Posts: Previous Next
  • 02-13-2011 1:41 PM

    Beomaster 6000 som 'moderne' anlæg

    Hej,

    Jeg har fået fat i et Beomaster 6000 anlæg. Jeg har fået det billigt, fordi der er lidt småting i vejen med det. Dioden, som indikerer volumen, har blandt andet sat sig fast, sådan at den altid lyser ved 60 vol., og et par andre ting, som en mindre knitren, hvis den ikke får et input fra en lydkilde. Ligeledes er det potmeter, eller hvad mekanismen hedder, der styrer volumen, blevet lidt sløv og den har derfor noglegange problemer med at regulere volumen.

    Lige nu er anlægget sat op med et jackstik fra min computer til Tape2-indgangen, men jeg er i tvivl om hvordan anlægget tager imod sådan et signal. Jeg har også en pladespiller som jeg ikke har sat til endnu, og en Xbox der ikke er koblet til pga. nogle signalforstyrrelser, hvor anlægget ikke kunne håndtere to inputs. Xboxen var sat til Tape1. 

    Kan et Beomaster 6000 håndtere mere moderne signaler? og kan man gøre noget for at optimere sit anlæg til håndtere de signaler?

    Desuden har jeg et problem med lydkvaliteten fra anlægget. Jeg har haft det sat til med et par Beovoxhøjttalere hvor lyden fra radioen var virkelig god. Bedre end jeg forventede. Nu er det sat op med et par Bose 4.2 Serie II højttalere. Jeg oplever en meget høj diskant, dårlig og mudret basrespons med en meget udefinerbar mellemtone. Jeg kan ikke sætte de andre højttalere til, de står hos mine forældre på fyn og jeg studerer i København. Er mine Bosehøjttalere et dårligt valg til anlægget?

    Jonas

  • 02-13-2011 2:23 PM In reply to

    Re: Beomaster 6000 som 'moderne' anlæg

    For at kunne hjælpe skal vi vide hvilken type BM 6000 du har og hvilken ohm værdi dine højtalere har og er de med eller uden indbygget forstærker.

    Min søn har en Xbox tilsluttet til fladskærm, lyden fra fladskærmen går ind i AUX i en Beosound 3000 og ud i højtalerne.

    Beosound 3000, BL 4000, BL 8000, BG 2404,BG 5000, BG CD50, Beocord 5000, BM 901, BM 2400, BM 4000, BV S45, BV 3702. There is nothing we cannot do, but a lot of things we don't want to do!!

  • 02-13-2011 2:29 PM In reply to

    Re: Beomaster 6000 som 'moderne' anlæg

    Volume kontrollen på Beomaster 6000 er ikke en god konstruktion så med tiden kan den sidde fast. Der sidder en sort gummi rem og den sagtens glide. Der sidder 2 7mm skruer bagpå en i hver side. Løs dem og du tippe toppen op. Du kan så smøre volume med isosanpryl.

    Den skulle kunne modtage alverdens signaler via TP2 og ipod osv. Hvad signaler fra Xbox mener du?

    En Beomaster 6000 har 2*75 watt så naturligvis skal højtalerene kunne holde der til. Hvad type Beovox brugte du?

    Jeg kender ikke til Bose men måske de ikke er tilpasset til en gammel sag som Beomaster 6000 hvilket er i første halvdel af '80rne.

    Brug de højtalere der lyder bedst til den. I dette tilfælde er Bose ikke sagen.

    Hvis Beomasteren trænger til et service så kontakt Dillen her fra Beoworld.

  • 02-13-2011 3:19 PM In reply to

    Re: Beomaster 6000 som 'moderne' anlæg

    Jeg havde sat et par Beovox S60 til. 

    http://www.beoworld.org/prod_details.asp?pid=670

    De Bose jeg har er dem her 75W og 8 Ohm:

    http://worldwide.bose.com/productsupport/en_us/assets/pdf/guides/speakers/4_2_series2/en/owg_en_4_2_series2.pdf

    Angående Xbox'en, så er det lyden jeg gerne vil tilslutte. Men den eneste anden kanal der tager imod de klasiske rød/hvide stik, er den ene Phono-kanal, men det virker slet ikke. De to kanaler blandes sammen og det støjer en del.

    Gir det mening, at det kan være højttalerne der ikke passer til anlægget? Det er mere sandsynligt, end at anlægget ikke kan håndtere computersignal?

  • 02-13-2011 3:47 PM In reply to

    Re: Beomaster 6000 som 'moderne' anlæg

    Ja til at dine Bose ikke passer. De passer i watt og ohm men hvis lyden ikke er så god i dine ører så er det en dårlig kombination.

    Beovox S60 er 60watt så en kende for lav på højt volume niveau. Beowox S80.2, S120, MC120.2 og op ville passe meget bedre.

    Phono er udelukket til plade spiller enten Beogram eller anden model med RCA stik. Bemærk at du skal bruge play RCA stik på TP2 ikke record. Play er for indgangs signal og record er udgang.

    For TP1 skal du have fat i et DIN til RCA ledning men ellers skulle det virke.

    En Beomaster kan tage alverderns lydsignaler. DIN løsningen er hvor ikke B&O folk står af.   

  • 02-15-2011 6:38 AM In reply to

    Re: Beomaster 6000 som 'moderne' anlæg

    Jeg har nu tjekket markedet og lommepengene. Jeg har fundet et sæt Beovox MC120.2 og tænker mig at de er et godt bud på et sæt?

    Er der musikalsk forskel på S80, S120 og MC120.2? Og skulle den ene være at foretrække over den anden? For mig at se er det produktionsperioden og så har jeg læst, at der er ændret en mindre ting med hensyn til tilslutning. Er der nogle der har erfaring med andre højtalere der får sjælen bedst frem i Beomasteren?

  • 02-15-2011 12:47 PM In reply to

    • Dillen
    • Top 10 Contributor
    • Joined on 02-14-2007
    • Copenhagen / Denmark
    • Posts 5,008
    • Founder

    Re: Beomaster 6000 som 'moderne' anlæg

    Beovox S80 er lige en tand for små til en Beomaster 6000 efter min mening men det kommer naturligvis
    an på om de skal bruges til at spille højt med.
    Til almindelig stue-brug er Beovox S80 en glimrende og velspillende højttaler, uanset forstærkerens størrelse.
    Jeg tror endda, jeg har et pænt sæt i palisander til salg snart.

    Men skal du spille op til dans, skal du vælge noget lidt større.
    Beovox MC120.2 er glimrende til en Beomaster 6000. Find nogle, der stadig har de originale bas-enheder,
    gerne med møre skum-kanter, og få dem repareret (jeg har lavet mange).
    Finder du nogle med uoriginale bas-enheder, så lad dem stå. De vil aldrig komme til at spille som de originale.
    S120'erne er måske lidt mere afdæmpede i dynamikken. Jeg vil mene, de er gode til den mere klassiske genre
    hvor MC120.2 nok mere er til rock og pop.

    Ellers Beovox M150, MS150 eller MS150.2 eller måske JAMO Power 500 eller 555 hvis du har god plads.
    JAMO'erne har en så lav drifts-effekt, at du virkelig vil få volumen for pengene. Du vil blive overrasket.
    For dem alle gælder dét med de originale bas-enheder.

    Der er iøvrigt ikke spor i vejen for at bruge en Beomaster 6000 som basis for det daglige anlæg.
    En vel-serviceret Beomaster 6000 vil nemt udkonkurrere det meste af hvad der fås i dag.

    Martin

  • 02-18-2011 7:00 AM In reply to

    Re: Beomaster 6000 som 'moderne' anlæg

    Jeg har lige bestilt et sæt MC120.2 med originale enheder som er serviceret og renoverede. Og endda med fødder til. Det bliver vist ikke meget bedre end det. Nu glæder jeg mig til at få dem og få dem stillet op. Tror lige jeg poster et billede af anlægget når de bliver leveret engang i næste uge. 

Page 1 of 1 (8 items)